Vi havde en fantastisk uge 28 i Borgo I Mulinetti, dybt inde i Monte Apuane 1 times kørsel nordvest for Lucca. 14 personer i 4 familier havde god plads i 3 separate huse omkring en fælles, pænt stor swimmingpool. God udenomsplads, hvor vi kunne spise alle måltider i fællesskab under parasollerne, men også med plads til den enkelte familie ved hvert hus, som hver især havde fine køkkenforhold. Særdeles fint restaureret og vedligeholdt tidligere vandmølle, fortsat med den lille flod klukkende ned langs området. Ingen umiddelbare naboer i området, som er meget stille og roligt.
Der skal tænkes over hvilke råvarer, man skal bruge hver dag, da der er pænt langt til større indkøbsmuligheder efter en længere tur ned af bjergene i mange hårnålesving. Pragtfuld natur med masser af muligheder for motion for hele familien, men også som base for udflugter i smukke Toscana. Kan stærkt anbefales til større familier